Velkommen til “MINKOK-DINKOK”
– bliv en del af vores frivillige fællesskab

Fra venstre: Marianne Scheele, Ove Lund, Wieda Soedjono og Elizabeth Kristensen


Forberedelse og afvikling

Forberedelse

Kok 1 aftaler en tid med værten for at planlægge menuen og besigtige køkkenforholdene.

Kok 1 og Kok 2 samarbejder om at handle ind og forberede maden.

For det meste forbereder vi maden hjemmefra i vores eget køkken.

Under middagen

Kok 1 og Kok 2 møder op til aftalt tid.

Værten dækker selv bord, hvis det er muligt.

Kokkene hjælper med servering og opvask.

Hvis værten er mobil, trækker kokkene sig, når desserten er serveret.

Værten står selv for at lave og servere kaffen.

Efter middagen

Kokkene medbringer alle kvitteringer/bonner og påfører eget telefonnummer.

Værten overfører det samlede beløb på dagen, hvor middagen holdes.

Eventuelle resterende indkøbte ingredienser efterlades hos værten.

Kok 1 laver en evalueringssamtale med værten og sender det udfyldte evalueringsskema til:
ove@minkok-dinkok.dk

Refusion og godtgørelse

Hver kok modtager 150 kr. pr. middag til dækning af transport, el og egne råvarer.

Refusion udbetales hvert halve år af vores regnskabsansvarlige.

Fællesskab og sociale arrangementer

“MINKOK-DINKOK” afholder 2-4 sociale møder årligt, hvor kokke kan mødes og udveksle erfaringer.

Ledelsesgruppen arrangerer en sommerfest og en julefrokost hvert år.

Kokke kan også arrangere uformelle møder hjemme hos sig selv – “MINKOK-DINKOK” dækker udgifterne.

Vigtigt at huske

Vi anbefaler, at kokke arbejder to sammen for at gøre oplevelsen hyggelig og undgå misforståelser.

I enkeltstående tilfælde kan én kok være tilstrækkelig/nødvendig.

Formålet med “MINKOK-DINKOK” er at hjælpe ældre og handicappede borgere med at
bevare social interaktion over et godt måltid i eget hjem. Tak fordi du vil være
med til at gøre en forskel!